Styremedlem Geir Kjell Andersland har skrevet et innlegg i den danske avisen Politiken om doble standarder. Se lenke til det originale innlegget nederst i artikkelen.
Det er ikke svært at tilslutte sig hovedbudskabet i Politikens leder (14.7) om «olympisk knæfald» og «IOC’s hykleri» under signaturen s-m (Søren-Mikael Hansen): At IOC nu har ophævet sine sanktioner mod Rusland, vil i praksis blive opfattet som en støtte til Ruslands ulovlige angrebskrig mod Ukraine.
Men hvorfor nævner lederen ikke samtidig Israels grove forbrydelser mod den palæstinensiske befolkning?
IOC har aldrig indført sanktioner mod Israel. Tværtimod tillader man Israel at deltage på alle arenaer, det være sig idrætsstævner eller Eurovision Song Contest. I lighed med de fleste europæiske regeringer, herunder den danske, har IOC længe demonstreret sit hykleri og sin støtte til dobbeltstandarder, når det gælder Israels omgang med menneskerettigheder.
Min pointe i denne sammenhæng er imidlertid en undren over, hvorfor lederskribenten ikke, i sin vrede over, at sanktionene mod Rusland hæves, efterlyser tilsvarende sanktioner mod Israel. Nærmest i en bisætning skriver s-m, at den forskelsbehandling, der til tider har fundet sted ved, at «andre voldsomme aggressorer er gået fri … er diskutabel».
Bare «diskutabel»? Ikke engang uacceptabel? Og hvorfor denne undladelse af – i en relevant kontekst – konkret at nævne Israels umenneskelige handlinger som et skelsættende eksempel på verdens dobbeltmoral og ønske om at se den anden vej.
Rusland fører en ulovlig og grusom krig, som alle krige er, for at erobre Ukraine.
Ukraine har krav på al mulig støtte, moralsk, materiel og politisk.
Ikke desto mindre er Israel værre end Rusland. Der hersker ikke længere nogen tvivl om, at landets myndigheder bruger alle midler, herunder det, FN’s menneskerrettighedskontor vurderer som folkedrab, for at udrydde eller fordrive den palæstinensiske befolkning fra de palæstinensiske territorier, med henblik på at skabe et udvidet Israel «from the River to the Sea».
I det omfang man kan gradbøje Israels grusomheder, er den værste Israels bevidste og systematiske forfølgelse af palæstinensiske børn gennem målrettede drab, lemlæstelser og traumatisering. To nye rapporter fra juni 2026, fra en FN-undersøgelseskommission og fra den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem, omtaler ufattelige, men veldokumenterede beretninger om, hvordan børn i deres hjem, i biler eller på gader og stræder, er udvalgte målskiver for dødelige skud eller fatale angreb fra droner. Israels forfølgelse af palæstinensiske børn er i årevis blevet dokumenteret af blandt andet FN’s Børnekomité, UNICEF og Save the Children, men alt er blevet værre efter 7. oktober 2023.
Israel har, som besættelsesmagt og forpligtet af FN’s Børnekonvention, samme pligt til at respektere palæstinensiske børns rettigheder som israelske børns rettigheder. Men når det gælder Palæstina, tramper Israel arrogant og kynisk på børnekonventionen, som landet gør på folkeretten og den internationale retsorden. For Israel er det vigtigere at ødelægge Palæstinas børn og unge og dermed Palæstinas fremtid.
Rusland fører en ulovlig krig, men Israels gerninger er forankret i en moralsk fallit, der udspringer af et syn på palæstinensere som dyr eller undermennesker, der kan udryddes. Det er skæbnens ironi, at den jødiske stat Israel i dag har samme syn på et andet folk, som Hitlers Tyskland havde på jøderne. Samtidig er Israels mål om at underlægge sig hele Palæstina ikke bedre end Ruslands mål om at annektere Ukraine.
Eftertiden vil se med undren og foragt på vor tids enorme og ubegrundede forskelsbehandling af Rusland og Israel.
Men jeg havde ikke forventet, at Politiken på redaktionel plads, med eftergivenhed, skulle give udtryk for den samme dobbeltmoral.
Oversættelse: Helle Albeck
«Advokat: Jeg er forarget over Politikens hykleriske eftergivenhed» – Les original artikkelen her